Præsentation og overordnet formål
Dansk Pædiatrisk Onkologisk Hæmatologisk Sygepleje (DAPHOS) er et visionært sygeplejeforum, der har fokus på den pædiatrisk onkologiske og hæmatologiske sygepleje til børn med kræft i alderen (0-18 år). I Danmark behandles børn og unge (0-18 år) med kræft på fire centre; Ålborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. DAPHOS skal styrke det allerede eksisterende nationale sygeplejesamarbejde yderligere samt etablere et stærkt tværprofessionelt samarbejde med DAPHO på nationalt plan.
Visionen er, at behandlings- og sygeplejetilbuddet til børn og unge med kræft er på højt internationalt niveau.
DAPHOS overordnede formål er:
- At sikre et nationalt forum for sygepleje til børn og unge med kræft
- At definere strategi, prioritering og mål for sygeplejen
- At sammensætte relevante arbejdsgrupper for sygeplejersker der arbejder med børn og unge med kræft
- At sikre høj faglig kvalitet i den højt specialiseret sygepleje til børn og unge med kræft
- At styrke tværfagligt samarbejde internt og eksternt