Børneonkologisk-og hæmatologisk afsnit H2, H.C Andersen Børne- og Ungehospital, OUH

Adresse: Kløvervænget 23 C,Indgang 51, 5000 Odense C ,DK.
Mail: H2@rsyd.dk
Telefon sengeafsnit: 65412086

Om afdelingen på OUH:

Den børnehæmatologiske og børneonkologiske højt specialiserede behandlingsafsnit ved H.C. Andersen Børnehospital, OUH har centerfunktion i Region Syddanmark og modtager således børn og unge henvist direkte til H.C Andersen Børnehospital, OUH, samt børn og unge fra regionens øvrige børne- og ungeafdelinger.

Børn og unge med onkologisk sygdom behandles i vidt omfang protokolleret i henhold til internationale behandlingsprotokoller og patienterne indrulleres i GCP kontrollerede kliniske lodtrækningsforsøg. Afsnittet varetager således protokolleret udrednings-, behandlings- og kontrolforløb af børn og unge med ALL, infant leukæmi og CML, lymfomer, CNS tumorer og solide tumorer som kimcelletumores, neuroblastom og wilms tumorer, samt Langerhans Celle Histocytose, HLH og MDS.

 

Følgende patientgrupper behandles i formaliseret samarbejde:

  • CNS tumorer opereres i formaliseret samarbejde mellem neurokirurgisk afdeling AUH og OUH.
  • Sarkomer behandles i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet.
  • AML behandles i formaliseret samarbejde med AUH.
  • CNS tumorer og solide tumorer behandles desuden i samarbejde med stråleterapien DCPT, AUH samt stråleterapien på RH.

 

Desuden varetages i samarbejde med den børnekirurgiske funktion på OUH også tumorkirurgi og den tilknyttede støttende behandling af disse patientgrupper. Dette samarbejde inkluderer også børn og unge fra Region Midt og Nordjylland.

Parallelt hermed behandles børn og unge med hæmatologisk sygdom i henhold til internationale protokoller for bl.a. SAA, samt i henhold til nationale retningslinjer for udredning, behandling og kontrol for den højt specialiserede benigne hæmatologi herunder for trombocytopeni, neutropeni, svære kroniske anæmier som følge af medfødt knoglemarvssvigt, erytrocytære enzymopatier, thalassæmi samt hæmolytisk anæmi som følge af svære erythrocytenzymdefekter.

Antal senge til onkologiske børn:

Centeret består af et sengeafsnit, et dagafsnit, og det børneonkologiske ambulatorium varetager ambulante besøg, dels klinisk kontrol af børn og unge i aktiv behandling, eller protokolleret kontrol efter afsluttet behandling.

Fastansat lægeligt personale:

Sine Lykkedegn

Ledende overlæge, PhD

Mathias Rathe 

Forskningsansvarlig overlæge, PhD

Jonas Sveen Jespersen 

Afdelingslæge

Peder Skov Wehner 

Fagområdeansvarlig overlæge, PhD

Michael Callesen 

Overlæge, PhD