Døgnafsnit for Børn og Unge onkologisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital
Reberbansgade 15
9000 Aalborg
Om afdelingen på AaUH:
Afdelingen for børn og unge med kræft og blodsygdomme AaUH, er specialiseret i behandling og opfølgning af børn og unge med kræft. Afsnittet er en del af hospitalets Børn og Unge afdeling og tilbyder en helhedsorienteret tilgang, hvor både den medicinske behandling og den følelsesmæssige og sociale støtte til patienterne og deres familier er i fokus.
På afdelingen diagnosticeres og behandles kræftsygdomme hos børn og unge i henhold til internationale behandlingsprotokoller. Afsnittet varetager således protokolleret udrednings-, behandlings- og kontrol forløb af børn og unge med ALL, CML, lymfomer, og wilms tumorer samt Langerhans Celle Histiocytose, HLH og MDS.
Følgende patientgrupper behandles i formaliseret samarbejde:
- CNS tumorer opereres og behandles i formaliseret samarbejde med neurokirurgisk, børneonkologisk afdeling AUH og stråleterapien DCPT AUH.
- Sarkomer støtte-behandles i formaliseret samarbejde med AUH.
- AML støtte-behandles i formaliseret samarbejde med AUH
- Neuroblastom støtte-behandles i formaliseret samarbejde med AUH
Derudover diagnosticeres og behandles en lang række alvorlige benigne blodsygdomme, herunder patienter med seglcellesygdom, thalassæmi, sjældne rød celle sygdomme, neutropeni og trombocytopeni.
Afsnittet består af et samlet sengeafsnit og dagsafsnit og et børneonkologisk ambulatorium, som varetager ambulante besøg, dels klinisk kontrol af børn og unge i aktiv behandling, eller protokolleret kontrol efter afsluttet behandling.
Ud over den medicinske behandling arbejder afsnittet tæt sammen med et tværfagligt team af specialister, herunder læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter, for at sikre både fysisk og psykisk velvære for børnene og deres familier.
Afsnittet tilbyder også opfølgning på lang sigt for de børn, der har afsluttet deres behandling, da der kan være behov for kontrol af både fysiske og psykiske følgevirkninger af kræftbehandlingen.
Fastansat lægeligt personale:
Marianne Olsen
Overlæge, PhD
Christina Friis Jensen
Afdelingslæge, PhD
